Stjernetegn
Graviditet og livet som mor,  Spiritualitet

Jeg har planlagt min søns stjernetegn

Det er fuldstændig korrekt. Jeg har forsøgt at planlægge min søns kommende stjernetegn. Nogle finder det måske absurd eller ligegyldigt, men for mig har det en særlig betydning! Så derfor har jeg planlagt min søns stjernetegn. Lad mig fortælle dig hvordan og hvorfor..

Hvorfor er det vigtigt for mig, hvilket stjernetegn min søn bliver?

Som i jo nok har læst jer frem til, så er jeg enormt spirituel. Astrologien har en helt speciel plads i mit hjerte. Jeg søger den i mange sammenhænge af mit liv. Jeg håndterer fx relationer, udfra de grundlæggende egenskaber, som jeg ved at personen besidder. På denne måde opstår der langt færre konflikter og når de så opstår, ved jeg typisk hvorfor og hvordan jeg skal tackle dem. Det er også sandt at nogle stjernetegn har det bedre sammen end andre. Det er klart. Så hvorfor skulle jeg ikke forsøge, at planlægge de bedste vilkår for vores kommende familie?

Hvordan har jeg planlagt min søns stjernetegn?

Allerede inden jeg blev gravid, talte jeg månederne frem til den termin, jeg kunne være heldig at ramme. Det kunne jeg gøre fordi, at jeg skulle insemineres og derfor vidste nogenlunde, hvornår befrugtningen ville finde sted. Der var selvfølgelig ingen garantier for, at jeg ville blive gravid i første huk, men det gjorde jeg heldigvis! Du undrer dig nok over, om jeg så kunne finde på at udskyde inseminationen, hvis datoen ikke ramte et ønsket stjernetegn. Svaret er, Ja.

Hvilket stjernetegn håber jeg på at han bliver født ind i?

Da jeg selv er født i fiskens tegn, er dette stjernetegn en klar favorit. Det har noget at gøre med, at han vil kunne spejle sig i min følsomhed. Det er dog ikke altid en fordel at være alt for følsom, men Steffe er enormt god til at håndtere min følsomhed og jeg er sikker på at hun også vil omfavne hans. Vi vil altså have nogle ret gode forudsætninger for at vejlede og støtte ham. Hvilket jo i sidste ende, er alle forældres ønske.
Han kan også risikere at blive født ind i vandmandens tegn. Vandmanden er luft tegn og Steffe er født ind i tvillingens tegn, som også er lufttegn. Igen.. rigtig gode forudsætninger, fordi begge forældre forstår at støtte op om de respektive tegn og deres særlige egenskaber.

Er der så slet ingen risiko for, at der opstår konflikter i samspillet med vores søn?

Jo, selvfølgelig er der det! Og konflikter er en helt naturlig del, af det at vokse op og udvikle sig som menneske. Som jeg skrev i mit tidligere indlæg: https://yazminsolarz.dk/astrologi-og-dit-personlige-horoskop/ , er ens personlige horoskop enormt komplekst og tiden må vise, hvilke andre stjernetegn der vil dominere i hans horoskop. Det er ikke til at vide! Det er dog sådan, at de første mange leveår, er man enormt præget af det stjernetegn man er født ind i. Derfor kan vi for en tid, agere og forstå vores søn, ud fra denne spirituelle side. Vi vil opdrage og yde omsorg for ham, på helt traditionel vis, ligesom alle andre forsøger, blot med et ekstra aspekt indover.

Nysgerrig på astrologi?

Er du nysgerrig efter at høre mere om astrologi, så følg med her på bloggen. (Se eventuelt ovenstående link) Du kan også lave dig en gratis profil på: https://www.astro.com/index.htm , hvor du kan finde ud af mere om dit eget stjernetegn og hvem du går godt i spænd med.

Vi snakkes!
Yaz.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *