Psykiske gener
Graviditet og livet som mor

Psykiske gener i graviditeten

Jeg har indtil nu lavet to indlæg vedr. de kropslige gener og forandringer, som man gennemgår igennem graviditeten. Der er dog en anden form for gene, som er mindst lige så vigtig og til tider altoverskyggende. Nemlig de psykiske gener i graviditeten. Det er en kæmpe omvæltning psykisk, at blive gravid og lige om lidt, mor. Og det ved kroppen godt! Derfor gennemgår gravide en masse psykiske gener, som i sidste ende er med til at udvikle os, til livet som mor. Lad mig introducere jer for nogle af de psykiske gener i graviditeten, som jeg har kæmpet mest med.

Kropsidealet og vægtstigning

I starten af graviditeten var det spændende, hvornår maven ville begynde at vokse. Jeg tog billeder hver uge og nogle gange flere gange om ugen. Jeg havde sat mig for, at jeg efter graviditeten gerne ville have en fotoserie fra alle ugerne i min graviditet. Det har jeg ikke helt fået overholdt. Psykisk har det været en rutchetur med masser af sving og loops og derfor var det sku ikke altid en fornøjelse at tage billeder. Jeg har forsøgt at lave en kort beskrivelse af, hvordan disse psykiske gener har vist sig hos mig.

Første trimester – helt i kulkælderen

Da jeg nåede omkring uge 12, havde jeg det pludselig meget svært med min krop. Jeg følte mig tyk og oppustet og græd faktisk ofte. Det var enormt svært for mig, at kroppen pludselig ændrede sig så meget på så kort tid og jeg kunne hverken gøre til eller fra. Jeg kunne ikke passe mit tøj mere og spejlet var bestemt ikke min ven. Mit billede af mig selv og hvordan jeg præsenterede mig for omverdenen, blev ændret. Jeg skulle til at forholde mig til en ny version af mig selv.

Andet trimester – jeg er faktisk ret pæn

Omkring uge 19 var jeg igen blevet venner med spejlet og syntes egentlig at jeg var flot gravid. Jeg havde købt en masse graviditetstøj og syntes faktisk at det var dejligt, at folk kunne se, at jeg var gravid og ikke bare tyk. (Hvilket er lidt absurd, for jeg er absolut ikke overvægtig og har aldrig været det. Men sådan havde jeg det altså.) Jeg startede til gravidyoga, hvor det gik op for mig, at jeg faktisk var i den “lille ende”, rent størrelsesmæssigt, som gravid. Nogle af de andre bulede meget mere ud og havde mere fedt på sidebenene. Så jeg sagde til mig selv, at jeg nok overreagerede og skulle være godt tilfreds med min nye krop.

Tredje trimester – Jeg accepterer hermed appelsinhuden

Her i tredje trimester, hvor jeg er nu, har jeg efterhånden accepteret hvordan jeg ser ud. Ja, jeg har fået en lidt større numse og lårene er vokset. Ja, jeg har mere appelsinhud på mine lår. Øv, men altså.. come on. Jeg er ved at danne et liv inde i min krop og det kræver lidt ekstra af kvindekroppen. Det er da super nederen at kigge i spejlet og spotte alle fejlene, men samtidig er det helt fantastisk at se, hvor smuk en mave jeg har. Jeg har ingen strækmærker. Endnu. Så det kan jeg prise mig lykkelig over, indtil videre. Jeg har efterhånden lært, ikke at tage mit udseende så enormt højtideligt lige nu og istedet fokusere på, hvad der er godt for min søn. Hvis jeg gerne vil amme efter fødslen, så skal man altså have lidt ekstra fedt på kroppen. Jeg får heller ikke taget de ugentlige billeder længere. Det er kun bestemte uger eller hvis jeg lige synes at det er sjovt.

Psykiske gener

Identitetskrise og revurdering af relationer

Da jeg gik ind i andet trimester, fik jeg desværre så voldsomme migræneanfald, at jeg var nødt til at sygemelde mig fra mit arbejde. Senere fik jeg konstateret bækkenløsning og har derfor været sygemeldt på fuld tid, indtil barsel. Det har været pisse fucking hårdt, psykisk! De psykiske gener i graviditeten har virkelig krævet sin kvinde.

Revurdering af relationer

Jeg er vant til at være omringet af glade og energiske unger hver eneste dag, sprudlende kollegaer med masser af humor og jeg elsker at rende i byen og snuse. Pludselig skulle jeg forholde mig til min lille 2v lejlighed og en kæreste som havde mere end travlt hver eneste dag i ugen. Jeg blev ensom. Virkelig, virkelig ensom. Det gjorde at jeg begyndte at tænke over mine nære relationer. Hvem aflyser altid, hvem ringer eller spørger til én, hvem lytter egentlig når man taler og er balancen i at give og modtage lige? Det ramte mig ret hårdt at jeg følte mig helt alene. Flere af mine venskaber blev taget op til revurdering. Særligt fordi at lige om lidt, så har jeg en søn jeg skal tage mig af og hvilke mennesker tager så min energi, frem for at give? Hvem har jeg selv overskud til at give min energi til? Hvilke relationer er ligeværdige? Desværre meget få.

Identitetskrise

Når man sidder der og skræller sig selv som et løg, hvor alle ens lag af venner og bekendte pludselig smuldrer, så føler man sig sku ensom. Ensomheden har fyldt enormt meget i mig. Jeg har grædt en del og været trist mange dage. Det har været hårdt for Steffe, for vi bor som sagt i en 2v. lejlighed. Der er ikke mange steder hun kan slippe for min tunge og triste energi. Jeg har talt med min jordemoder om det, som fortæller mig at det faktisk er en helt normal proces at gå igennem. Mit liv ændrer sig markant lige om lidt og det er jeg nødt til at forholde mig til. Jeg er nødt til at revurdere mine egne valg og begrundelser bag mine valg. Det er sku da hårdt. Jeg bliver helt rundtosset. Hele min identitet og fornemmelse for, hvem jeg er og hvad jeg står for, skal tages seriøst og alvorligt. Jeg er ikke bare veninde, datter, søster eller kæreste – jeg er mor. Jeg har ansvaret for et andet menneskes liv. Det er mit job nu og derfor må jeg ændre min opfattelse af mig selv.

Bekymringer og mareridt

Jeg kan bedst lide at have kontrol over mig selv og de situationer jeg udsætter mig selv for. Derudover er jeg perfektionistisk og har høje forventninger til mig selv. Det er en cocktail, som til tider kan give mig mange bekymringer. Jeg synes egentlig selv, at jeg har klaret bekymringerne igennem graviditeten ret godt. Når jeg siger sådan, så er det fordi at jeg havde regnet med at være langt mere bekymret end jeg har været. Når det så er sagt, så HAR jeg altså bekymret mig og derfor er det blevet til psykiske gener alligvel.

Bekymringer – særligt om abort

Jeg bekymrede mig en del i første trimester – om alt nu var godt inde i maven. Jeg har aborteret før og blev faktisk mere og mere ængstelig, jo tættere vi kom på nakkefoldsscanning. Jeg bliver derudover 30 til Februar og har en ide om, at jo ældre man er, jo større chance er der for kromosomfejl. Jeg har også været bekymret over, om jeg ville stresse ham inde i maven og måske af den årsag abortere. Min mormor gik bort ugen op til nakkefoldsscanning og jeg var meget ked af det. Min familie forventede en del af mig, som jeg ikke kunne leve op til, af den simple årsag, at jeg ville passe på mit barn. Det skal lige siges, at de ikke vidste at jeg var gravid endnu. Senere i graviditeten, omkring uge 26-28 blev jeg nervøs for at abortere igen. Jeg kender et par stykker, som har aborteret i disse pågældende uger. Fosteret var simpelthen dødt inde i maven. Derfor kom angsten for at miste igen op. Særligt hvis han ikke bevægede sig så meget i løbet af en dag.

Mareridt – hold jer væk fra mit barn

Jeg begyndte at få en del mareridt. Først et par stykker, hvor jeg drømte at jeg fødte en alien. Jeg var i den periode ret fikseret på, hvordan han mon så ud. Dernæst begyndte de tungere drømme at komme anstigende. Jeg har ofte drømt at nogen vil mig noget ondt. Slå mig ihjel eller voldtage mig. Det eneste jeg tænker på i drømmen er, om der sker mit barn noget. Jeg råber til gerningsmændende at jeg er gravid og at de skal holde sig væk, for ellers kan de ende med at slå et uskyldigt barn ihjel. Jeg har også drømt, at mit barn pludselig ligger i en andens mave. Personen falder om med hjertestop og jeg løber desperat rundt for at finde en læge, som kan skære vedkommendes mave op, så mit barn kan overleve. Det kan virkelig være drabeligt til tider, men essensen i alle mine mareridt er: At der ikke må ske mit barn noget.

 

Psykiske gener

Parforholdet og hormoner der raser

Det siger næsten sig selv, at ens parforhold kommer på prøve igennem en graviditet. Partneren er nødt til at steppe op og tage mere ansvar og flere pligter, på et tidspunkt i graviditeten. Det er selvfølgelig surt. Derudover bliver sexlivet udfordret, når maven vokser og alt gør ondt. De psykiske gener igennem graviditeten består helt sikkert også af hormoner. Hormoner som til tider raser afsted og som gravid har man ikke en chance imod dem.

Parforholdet og dets udfordringer

Jeg synes personligt at Steffe har været fantastisk igennem min graviditet. Hun har virkelig taget sig godt af mig. Hun sørger altid for at kramme mig, når tårerne vælter ned af mine kinder og kysse mig efter et skænderi. Jeg bliver puttet, hvis jeg har brug for en lur og hun tager både opvask og madlavning i stiv arm. Det må jeg altså give hende, hun har fandme været god. Omvendt har jeg haft det super svært ifht. at hun pludselig skal give så meget og modtage mindre end normalt. Jeg går meget op i at have et ligeværdigt parforhold, men har måtte erkende, at jeg simpelthen ikke er i stand til at give på samme måde som før. Det udspiller sig fx i, at mit overskud ikke er særlig stort, særligt ikke hvis jeg har smerter. Min lyst til at være intim er kraftigt dalet her i tredje trimester, for min krop er sku ikke rigtig med mig. Så jeg bliver ofte ked af det. Jeg vil SÅ gerne, men kan bare ikke. Det har været svært at acceptere, til trods for at Steffe er mega tålmodig og tager det hele med et smil. Jeg er godt nok heldig!

Hormoner kan være nogle hidsige sataner

Jeg har som sagt grædt en del, men er også normalt en type, som har let til tårer. Jeg har været frustreret og irriteret, samt haft nogle enkelte vredesudbrud. Vi har dog begge haft en ide om, at det ville have været værre end det har. MEN når hormonerne så rammer, så giver de den altså fuld gas. Haha. Fx varmede Steffe frokost den anden dag. Hun giver mig lidt ketchup ved siden af retten og stiller den ind på bordet. Da jeg ser at ketchuppen ligger ved siden af og ikke er fordelt fint udover, går jeg helt amok. Jeg snerrer først og råber derefter at hun kan sku da tænke sig til, at jeg ikke vil have den sådan. Haha. Jeg smækker døren ind til soveværelset og efter 10min går det op for mig, at jeg jo er helt ved siden af mig selv. Jeg får nærmest grineanfald, fordi jeg pludselig ser situationen udefra. Jeg har jo opført mig helt vanvittigt. Haha! Hormonerne kan virkelig komme bag på én og der er ikke en skid at gøre ved det.

Tanker om den nærtstående fødsel

Sidst men ikke mindst, vil jeg nævne tanker om fødslen. For det er virkelig noget der kan fylde. Særligt som førstegangsfødende. De psykiske gener jeg har nævnt ovenover er svære at håndtere til tider, men den her psykiske gene, er en gene som plager meget af tiden.

Kontrollen skal i skraldespanden

Jeg er som sagt glad for kontrol og det er én af de ting, man absolut ikke skal forvente under en fødsel. Jeg er nødt til at stole fuldt ud på, at min krop ved hvad den skal og at min jordemoder griber ind, hvis det bliver nødvendigt. Derudover er jeg nødt til at stole på, at det hun fortæller mig er den eneste rigtige mulighed og efterleve de krav hun stiller. Det er jeg sku ikke særlig god til normaltvis. Jeg er herre i eget hus og vil helst selv bestemme. Så det bliver en udfordring. Jeg er skide bange. Bange for om jeg kan give slip. Om han nu kommer ud som han skal. Om jeg forbløder under fødslen eller om der sker andre uforudsete hændelser, som jeg ikke har en skid kontrol over. Jeg er både bange og spændt. Jeg bliver helt svedig i mine håndflader af at skrive det her og føler mig allerede en smule svimmel. Lige præcis denne psykiske gene, har jeg slet ikke styr på endnu. Jeg håber på at det bliver bedre efter fødselsforberedelsen, som starter i starten af Januar. Jeg skal nok lige holde jer opdateret…

Quote

Hvis i vil dele jeres psykiske gener med mig, skal i være mere end velkomne til at smide en kommentar! 🙂 Fik i ikke læst om de fysiske gener i 3 trimester, kan i finde indlægget lige her: https://yazminsolarz.dk/3-trimester-byder-paa-nye-kropslige-gener/

Tak fordi i læste med ♥
Vi snakkes!
Yaz.

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *