Jordans dåb
Graviditet og livet som mor,  Mit lesbiske parforhold

Dåb på en anderledes måde

Så nåede vi til dagen, hvor Jordan skulle døbes. Det var en stor dag, hvor han fik begge vores efternavne. Egentlig handler det ikke så meget om den kristne tro, men mere om traditioner, fremtidsønsker og at være en familie på papiret. Vi endte med en lidt anderledes dåb. Læs meget mere om det herunder.

Hvorfor en kirkelig dåb?

Steffe og Jeg er egentlig ikke kristne. Jovist, vi er begge døbt og konfirmeret i kirken, men på baggrund af traditioner og fest. Det har jo altid været sådan noget, man har gjort.

Så da vi skulle finde ud af, om Jordan skulle døbes i kirken, var der egentlig ikke de store overvejelser. I min familie har vi en dåbskjole der går på tur, så den skulle han selvfølgelig også døbes i. Derudover synes vi begge, at han skal have lov til selv at vælge, når han skal konfirmeres. Mange navngiver idag og det er helt fint, men vi kunne godt være bange for, at han følte dig udenfor, når de andre i hans klasse skulle konfirmeres sammen. Og hvem gider lige at blive døbt, i starten af teenageårene? Ikke nogen jeg kender. Haha.

Derudover har vi som regnbuefamilie, glædet os til at se begge vores efternavne på hans dåbsattest. Ja, det kan man også hvis man navngiver, men der er noget særligt ved sådan en ceremoni, synes vi. Først fik vi besked om at medmoderskabet var godkendt og nu har han en fin dåbsattest, med begge vores efternavne. Det er SÅ dejligt!

Jordans dåb

Så var der pludselig coronakrise..

Jeg havde været tidligt ude, for at booke en tid i kirken til dåb. Faktisk allerede under graviditeten, fik jeg lov til at reservere en bestemt dag. Det er egentlig ikke noget de gør, men fordi at Jordans dåb ville ligge lige oveni alle konfirmationerne, så gik præsten med til det.

Så vi blev selvfølglig rigtig ærgerlige da Corona brød løs. Der var pludselig ingen garantier for, om vi kunne holde dåb den dag alligevel. Som tiden gik, under lockdown, blev vi enige om, at vi ikke kunne nå at sende invitationer ud i ordentlig tid og at vi heller ikke ville risikere, at alle vores gæster kom i smittefare. Derfor måtte vi i tænkeboks og se på alternativer..

En lille og intim dåb

På det tidspunkt, hvor vi gik i tænkeboks, måtte man kun være 10 personer i kirken. Da min søster skulle stå gudmor og hun derfor ville ankomme med hendes kæreste og deres datter, var det allerede tre gæster. Steffe, Jordan og Jeg var tre mere. Så skulle der være nogle faddere, som vi oprindeligt havde tænkt os at dele op i mellem os. Altså at min søster var gudmor og at jeg kunne vælge en fadder. Steffe skulle så udvælge de to sidste faddere. Det ville være 9 mennesker allerede, og steffes familie ville være nødsaget til at køre fire timer, for at stå fadder i 30 min og så køre tilbage til Jylland igen. Det var ikke lige drømmescenariet.

Derfor endte vi med at aftale, at det var langt det nemmeste, hvis min familie bare stod faddere og at vi så holdte en dåb, senere på sommeren for resten af familien. Ikke lige den oprindelige plan, men chancen for at få en tid til dåb i nærmere fremtid, var nærmest umulig. Alle havde rykket deres tider. Både dem der skulle døbes, giftes og konfirmeres.

Jordans dåb

Præsten ville åbne for gudstjeneste

Da ugen op til dåben startede, ringede præsten og ville orientere sig vedr. hvor mange vi blev. Jeg synes selv, at vi havde imødekommet kravene godt og fundet frem til en god løsning. Så da præsten siger i telefonen, at nu må man pludselig være 75 mennesker i kirken og at han vil holde en anden dåb samtidig med vores, brændte min hjerne sammen.

Det er bare ikke iorden!! Nu har vi brugt så lang tid på at lave om i vores planer og måtte forklare familiemedlemmer, hvorfor de ikke kunne deltage i kirken og så vil han lukke en masse fremmede ind til vores dåb.

“Ej, nu stopper det”, tænkte jeg.

Jeg fik forklaret ham, at vi jo ikke havde inviteret hele familien og at nogle af mine faddere, slet ikke ville dukke op, hvis der blev lukket så mange ind, da de er i risikogruppen. Det var han meget bedrøvet over, for han havde glædet sig til gudstjeneste og mente at folk nærmest stod i kø, for at komme ind og høre ham prædike. Omg… så blev jeg altså temmelig spids i telefonen.

Det endte heldigvis med, at jeg fik min vilje. Vi var 10 mennesker i en kirke lavet til 150 og døren blev låst, så ingen kunne komme brasende ind.

Lidt royal har man vel lov at være. Haha.

Jordans dåb

Min mor inviterede os på grill

Min mor synes, at det var lidt ærgerligt, slet ikke at fejre dagen. Steffe og jeg havde blot tænkt os at døbe ham og så tage hjem igen. Hun synes dog, at vi skulle samles til lidt grill i hendes sommerhus efterfølgende. “Ikke noget vildt, sagde hun. Og vi kan jo bare sidde udenfor, så ingen får corona”. Det sagde vi ja tak til.

Vi havde så ikke lige forudset, at det ville regne og vi derfor blev nødt til, at stime os sammen i det lille sommerhus. Haha. For fanden. Heldige var vi sku ikke ligefrem. Alt ved dåben har seriøst været en udfordring. Tankemylder, omlægning af planer og smittefare. Ikke lige det mest positive..

Heldigvis endte det med at være super hyggeligt og vi gik en god tur ned til havet, i det stormende vejr.

 

Vi glæder os til dåbsfest

Vi har besluttet os for, at holde en dåbsfest til sommer, i min mors sommerhus og her invitere resten af familien. Vi glæder os rigtig meget til at resten af familien, skal møde Jordan og at dåbsfesten symbolsk, bliver en dejlig dag, hvor vi alle kan samles.

Forhåbentlig forløber den dag sig langt mindre kompliceret. Haha. Krydser fingre!

Vi snakkes!
Yaz.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *