Graviditet og livet som mor

Igangsættelse af fødsel

Jeg er lige gået ind i uge 39 og er i særdeleshed begyndt at tælle dagene til termin! Ventetiden af ulidelig og jeg har ondt over alt i min krop – men ellers går det da meget godt. Haha. Imens jeg utålmodigt sidder her og venter, så har jeg brugt tiden på at finkæmme nettet, efter gode ideer til at sætte fødslen i gang. Igangsættelse af fødsel, er ofte noget der sker, når du går over termin og lægerne synes, at nu skal baby altså ud. Der er dog ting og sager, som man kan prøve derhjemme først!

Hindbærblad te

Jeps, du kan drikke en te! Eller det siges ihvertfald, at teen er med til at blødgøre dit mellemkød og få livmoderens muskulatur til at trække sig sammen. På den måde, kan man sætte gang i sine plukveer og hvis man er heldig, kan det gå over i begyndende veer. Det anbefales at man drikker 2-3 kopper te om dagen, fra man er 37+0. Har jeg så gjort det? Ikke hver eneste dag, men nu er det sådan at jeg elsker te, så jeg laver gerne en kande i ny og næ og får ihvertfald drukket et par kopper. Jeg kan tydeligt mærke, at hans hoved presser imod min livmodermund og at jeg får plukveer af teen. Så et eller andet sker der ihvertfald derinde. Jeg har købt denne te, fra Helsam: Hindbærblad te

Igangsættelse af fødsel

Rebozo

Vi har været til fødselsforberedelse i Storkereden og der lærte vi, at rebozo er godt for mange ting! Én af disse ting var, at rebozo kan være en hjælp til igangsættelse af fødsel! Herhjemme bruger vi specielt denne her teknik: Rebozo op ad væg  Jeg synes at det skvulper lidt rundt i maven, når Steffe svinger med tørklædet og det er ikke det mest behagelige jeg har prøvet, men jeg gør det nu alligevel! Vi har af og til også brugt denne her metode: Rebozo på alle fire. Især når jeg har haft mange smerter i bækkenet. Der ligger mange gode videoer på youtube, hvor jeg også har fundet disse to.

Zoneterapi/akupressur

Handler om at trykke bestemte steder på kroppen. Til igangsættelse af fødsel er der to punkter som er særligt gode at massere og trykke på. Se denne video: Zoneterapi du selv kan gøre – se fra 1.55min. Jeg har endnu ikke nået at trykke så meget, men skal da helt sikkert have Steffe igang, når hun kommer hjem fra skole igen. Hehe. Jeg har taget to screenshots, fra videoen så du kan se punkterne med det samme.

Igangsættelse af fødsel igangsættelse af fødsel

 

Motion, men samtidig hvile

Motion kan efter sigende, benyttes som igangsættelse af fødslen. Jeg kan forstå, at en daglig gå tur på omtrent en times tid, skulle sætte gang i plukveerne. Samtidig må man ikke tømme sig selv for energi, for tænk nu, hvis fødslen gik igang og man var helt udkørt. Det er en svær balancegang, synes jeg. Nogle dage har jeg overskud til en gåtur, andre overhovedet ikke. De dage jeg intet magter, bliver det meget korte ture med hunden og ellers bare sofahygge. Jeg tror på, at man skal lytte til sin krop og ikke presse den yderligere. Når det er sagt, så har jeg holdt mig i nogenlunde form igennem graviditeten og vil helt sikkert få gået nogle ture, når overskuddet er der!

Oxytocin til igangsættelse af fødsel

Generelt set, så er vidundermidlet vores hormon Oxytocin. Det er et hormon der ligger naturligt i kroppen og som produceres ved berøring, så som kys og kram. Det er også kaldt kærlighedshormonet. Oxytocin er det hormon som både sætter veerne igang, men samtidig smertelindrer. Det er dælme smart! Min jordemoder sagde forleden, at det værste man kunne gøre, var faktisk at gå og vente på fødslen. Det optrapper bekymring og stresshormon, som gør ens oxytocinniveau mindre. Jeg forsøger så godt jeg kan, IKKE at tænke utålmodigt på fødslen – men det er godt nok lettere sagt end gjort. I stedet har jeg forsøgt at fylde mine dage ud med ting jeg godt kan lide at lave. Og så har Steffe givet den gas med både kys og berøring.

Jeg skal nok lige give en update, hvis noget af ovenstående sætter mig i fødsel før tid! Har oprindelig termin d. 17/2-20.

Vi snakkes!
Yaz.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *