hvilken mor er jeg?
Graviditet og livet som mor

Hvilken mor er jeg?

Jeg ved ikke, hvordan du har det efter du er blevet mor, men jeg kan fortælle dig, hvordan jeg har det – og det er ikke lyserødt eller sukkersødt. Det er nærmere forvirret, presset og overvældet. Der er en masse dejlige ting ved at blive mor, men der er også en identitetskrise, som hurtigt hober sig op. Så her får du min, for jeg skal af med den.

Sort og hvid

Jeg synes sku det er svært, at definere, hvilken mor jeg er? Det ene øjeblik er jeg opslugt af mor rollen og har intet overskud til ligegyldige bagateller i mit liv. Min søn har mit fulde fokus. Det næste øjeblik savner jeg friheden til at gøre hvad fuck jeg vil, når jeg vil det. Høre om ligegyldige kærlighedsromancer og drikke en ordentlig skid på.

Jeg har ærligt svært ved at kombinerer begge dele. Nogle dage føles det som om, at man er nødt til at vælge. Enten er man mor og går 100% op i allergivenlige mærker, ingen makeup i krydderen og gylp på ens nye bluse. Eller også er man ben som tessa og savner sin bandana og sine girlfriends.

Jeg bliver irritabel, vred og får divanykker indimellem. Jeg vil have lov til at shoppe, skrive blog og ligge på sofaen med Netflix, men jeg vil også gerne være en god mor, der er nærværende og som sørger for, at hendes søn ikke får skævt baghoved, af at ligge lidt for længe på aktivitetstæppet.

Der er bare hverken tid eller overskud til begge dele.

hvilken mor er jeg

Stop nu

Han græder indimellem hysterisk og jeg får lyst til at smide ham ud i skraldespanden. Det sker selvfølgelig aldrig, for jeg elsker ham overalt på jorden, men for fanden altså.. jeg gør mit bedste og nogle gange er det bare ikke nok. Hvis jeg skal tage hensyn til mig selv, så skal jeg tage noget fra ham eller omvendt. Der er ikke rigtig en blød balance. Når jeg så indimellem endelig får sat mig ned i 10min, så har min kæreste også savnet mig og hungrer efter en nærværende kæreste. Det er fanme ikke nemt.

Jeg er træt, presset og overhovedet ikke nærværende. Og for at det ikke skal være løgn, så oplever jeg også ptsd lignende flashbacks til min fødsel, hvor jeg endte i en meget tilredt tilstand. (Ryster på hovedet) Det var en hård nyser og er det stadig. Du kan læse min fødselsberetning lige her: https://yazminsolarz.dk/foedselsberetning/

hvilken mor er jeg

Stærkere end før

Jeg bliver alligevel ved. Dag ud og dag ind. Time efter time. For det er dét man gør, når man er mor! Man giver ikke op, når det drejer sig om ens barn. Der er ikke noget, der hedder at opgive. Den kærlighed der kommer med, i den gave som jeg har født, er kolossal. Det er den der får hjulene til at dreje rundt og gør mig stærkere end før. For jeg elsker ham så uendelig højt! Det er seriøst det vildeste at kigge ned på de små funklende øjne og det store smil og vide at jeg har lavet ham. Han er en lille minime. Wauw altså. Jeg vil gøre ALT for det her menneske. Alt. Selv når han er hysterisk, stædig, gylper og skider udover det hele.

gylp på trøjen

Lever i fremtiden – savner nutiden

Jeg stiller mig selv en masse spørgsmål hver dag. Hvordan kunne jeg tænke mig at fremtiden skal se ud for os som familie? Hvor bor vi? Har vi flere børn og hvem kommer i vores hjem?
Sådan noget har jeg aldrig brugt tid på at tænke over før. Dengang havde jeg kun ansvar for mig selv, så det var bare én dag af gangen.

Jeg tænker over, om jeg så skal til at stå og bage boller, have overfladiske forhold til forældrene i min søns klasse og lege voksen? For jeg tror ærligt, at jeg aldrig bliver voksen. Ihvertfald ikke den stereotypiske voksen, der går op i indkøbslister og madpakker. Det kan jeg simpelthen ikke. Så visner jeg, som en blomst uden vand.

Whatever altså

Jeg vil egentlig bare gerne slå et slag for, hvor svært det er, at finde fodfæste i sig selv igen, efter man er blevet mor. Tankerne tromler derudaf. Hvem er man nu? Hvem kan man tillade sig at være? Pyh. Så bliver jeg irriteret igen. Kæft noget kedeligt lort at bruge sin energi på.
Jeg bliver så irriteret på mig selv, når jeg bruger min energi på at tænke over den slags.. men alle de andre mødre, som jeg møder på min vej, har gjort sig mange tanker om moderskab. Så burde jeg vel også? Eller hvad. Whatever.

Jeg er i identitetskrise over, om min identitet bør ændre sig, fordi jeg er blevet mor. Haha. Det er jo for latterligt.

mor

Jeg tror bare, at jeg tager en dag af gangen og så må vi se. Jordan er sku nok ligeglad med, om jeg er ben, blød eller crazy – bare jeg er der.

❤

Vi snakkes!
Yaz.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *